DTL er åbnet i Innovest
Mandag den 6. september blev snoren til Digital Transformation Lab klippet. 130 gæster var samlet i Innovest for at fejre åbningen af laboratoriet, som er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Ringkøbing-Skjern Kommune og fem lokale virksomheder: Landia, Vesta, Velux, Millpart og HydroSpecma.
Borgmester Hans Østergaard klippede snoren og åbnede dermed officielt for projektet, der har krævet flere års forberedelse. Med åbningen har lokale virksomheder fået adgang til at samarbejde med forskere og studerende fra Aarhus Universitet omkring digital udvikling.
For Innovest betyder åbningen af DTL, at ny viden strømmer ind i huset. Lab Manager Jakob Lemming, PhD-studerende og postdocer arbejder nemlig allerede på projekter, der skal udvikle digitale teknologier, så virksomheder kan styrke deres konkurrenceevne.
Fremtiden flytter ind
Digital Transformation Lab, også kaldet DTL, er et laboratorium til forskning og demonstration. Laboratoriets overordnede fokus er digitale tvillinger. Et avanceret, teknologisk koncept, hvor produkter og teknologi taler sammen og dermed giver virksomheder masser af viden om deres produkters kunnen og gøren.
Til indvielsen den 6. september kunne de deltagende da også få et spændende kig ind i nogle helt aktuelle teknologier. Åbningsdagen bød nemlig få fængende oplæg og demonstration af, hvordan blandt andet robotter og virtual reality kan gavne virksomheder i deres digitale transformation.
I Innovest er fremtiden flyttet ind, og det bliver spændende at følge med i, hvilke projekter der løber af stablen i det nye Digital Transformation Lab.